Dåb og navngivelse

Et barn skal have navn inden det fylder 6 måneder. Barnet kan navngives ved dåb, her kontaktes sognepræsten på kirkekontoret og man aftaler en samtale forud for dåben. Ved dåb opgives navn og adresse på mindst 3 og højest 5 faddere. Gudmor og Gudfar kan også tælle som fadder. En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, da fadderens opgave er "at tilse, at barnet vokser op i den kristne tro". Det afgørende er ikke at være medlem, men at være døbt enten i folkekirken eller i en anden kristen kirke.Er man døbt med den kristne dåb, kan man altså være fadder, med mindre man er konverteret til en ikke-kristen religionVed navngivelse uden dåb udfylder man det digitale skema under ”Navngivning”, www.borger.dk

Fødsler

Et barns fødsel skal anmeldes. Sædvanligvis foretager jordemoderen anmeldelsen, men ellers skal forældrene foretage anmeldelsen.

Navneændring

Navneændring koster normalt 500,- kr. og kan søges via www.borger.dk. Det er kirkekontoret, der foretager navneændringen, vedlæg bilag i form af fødsels- og dåbsattester på de berørte personer.