Tekster - Prædikener

 

I Apostelkirken i København møder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen dagligt flygtninge og migranter, som søger kristendommen. Her fortæller han, hvilke passager i Bibelen, der særligt optager dem

Af Tine Hyllested Johannsen  31-01-2018


Om Niels Nymann Eriksen

Niels Nymann Eriksen er præst i Apostelkirken på Vesterbro. Kirken har et særligt fokus på asylansøgere. Mange konvertitter bliver døbt i kirken, men Niels Nymann Eriksen lægger vægt på, at det er en proces, der kræver tid. Det tager derfor gerne et år, før de døbes.

Når sognepræst Niels Nymann Eriksen holder gudstjeneste er det blandt andet mennesker, som er flygtet fra deres hjemland og har ansøgt om asyl i Danmark, som sidder på kirkebænkene. Blandt disse flygtninge findes både mennesker som altid har været kristne, mennesker som nyligt er blevet døbt og de som ønsker at blive døbt. Niels Nymann Eriksen hilser dem alle velkommen.

De som kommer i kirken, fordi de ønsker at blive døbt, og derved konvertere til kristendommen kræver en særlig indsats fra præsten. Der går et år før de bliver døbt, fordi modne beslutninger tager tid, siger han.
 
Kristendommen opleves som aflastende
Niels Nymann Eriksen fortæller, at når de sammen gennemgår Bibelen, så er der passager i Bibelen, som konvertitterne lægger særlig meget mærke til. Én af dem er
Matthæusevangeliet 11,28:

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

”Det, som konvertitterne hæfter sig ved i skriftordet, er tanken om aflastning. Her er tale om en religion, som aflaster en. Mange ser det som en modsætning til det, de synes, de oplevede i den fortolkning af islam, som de var bekendt med. Her havde de oplevet religion som et pålæg af ting, der skulle gøres og krav, der skulle opfyldes,” forklarer Niels Nymann Eriksen.

Forpligtet til at elske
Jesus’ tale om fjendekærlighed i Bjergprædikenen,
Matthæusevangeliet 5,43-48, er også et sted, som konvertitterne hæfter sig ved:

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

”Dette sted kan også ses som en modsætning til det, konvertitterne er blevet opdraget med indenfor islam. De var opdraget til at være gode ved og elske dem, som de hørte sammen med, men dem som de ikke delte tro med, dem var man ikke forpligtet til at elske,” uddyber Niels Nymann Eriksen og tilføjer: ”Jeg siger ikke, at sådan er Islam, man at det er en oplevelse af Islam, som mange af dem, jeg møder, har haft”.

Kristendommen gør fri

Det tredje sted som fanger konvertitternes opmærksomhed er
Johannesevangeliet 8,1-11, som handler om kvinden grebet i ægteskabsbrud:

Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«


”Det er særligt ordene ”lad den af jer, der er uden synd kaste den første sten på hende” og ”Heller ikke jeg fordømmer dig” som de hæfter sig ved, ” siger Niels Nymann Eriksen.

Det er Niels Nymann Eriksens indtryk, at det er tre steder, som kaster et nyt lys på konvertitternes forhold til det at tro og at tilhøre en religion:

”Der er nogle temaer, som går igen hos mange af konvertitterne, der læser i Bibelen. Det ene er frihed. Troen bliver oplevet som frisættende eller aflastende og ikke længere som noget begrænsende. Det andet er tanken om faderskab, om Gud som vores far. Det er både intimiteten og fortroligheden, der ligger i det. Gud er ikke bare en Herre, men Gud er så nært forbundet med mig, som en far er med sin søn, ” forklarer Niels Nymann Eriksen.

Jesus satte en ny dagsorden

Afslutningsvis fortæller Niels Nymann Eriksen, at mange af konvertitterne også bider mærke i forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente:

”Nogle konvertitter ser en vis sammenhæng mellem anordningerne i Mosebøgerne og deres opdragelse i Islam. Nogle af dem får så, når de læser Det Nye Testamente, en oplevelse af, at profeten Muhammed, som de tidligere forstod som værende den allersidste profet, vender tilbage til tiden før Jesus og genoptager nogle gammeltestamentlige principper, som ikke længere er gældende ifølge Jesus’ forkyndelse”.