Tyrsting kirke

Tyrsting Kirke er i sin nuværende skikkelse ikke særlig gammel - kun små 250 år - men før denne har der på den samme plads ligget en middelalderkirke, en romansk granitkvaderbygning, som var blevet nedbrudt på grund af "brøstfældighed".

Kirkens ejer på den tid, herremanden på Mattrup, Thyge Jesper de Thygesen, lod i årene 1766-1767 opføre en ny kirke af gule teglsten, som blev pudset og kalket, og ved byggeriet genanvendte man sokkelsten og kvadre fra den oprindelige kirke.

Den også hvidkalkede redskabsbygning i kirkegårdens nordvestre hjørne er opført 1972 efter tegning af arkitekterne Vinter og Roldsgaard, Brædstrup.

Tyrsting sogn er beliggende i Thyrsting herred og er omgivet af sognene: Klovborg, Grædstrup, Brædstrup (tidligere Ring) samt Føvling. Thyrsting sogn udgør sammen med Klovborg sogn i Vrads herred èt pastorat, og i hvert fald tilbage fra 1686 har Thyrsting været anneks til Klovborg. Indtil 1904 indgik desuden Grædstrup sogn i pastoratet.

Både Thyrsting herred og Thyrsting sogns navn er igennem tiderne blevet beskrevet forskelligt: Thystingheret (1231), Tørstingh sokn (1411), Tørsteng (1648), og navnet har måske sin oprindelse i ordet tør (i betydningen tør strækning eller tørt område). En anden mulig teori går ud på, at navnet skulle stamme fra guden Tyr fra den nordiske mytologi, og at det så også skulle være det samme, der indgår i stednavnet Tirsvad i sognet.

Op igennem 1900'årene var det efterhånden blevet stavemåden Thyrsting (altså med h), som var blevet den fremherskende, og denne stavemåde fastholdes da også i dag lokalt som kirkens og sognets navn, på trods af at de offentlige myndigheder nu skriver navnet som: Tyrsting.

Mange har undret sig over, hvorfor Tyrsting Kirke ligger netop her på dette sted - sådan lidt "gemt af vejen" fra alfarvej og samtidig langt væk fra selve landsbyen Tyrsting. Ser man på et sognekort, vil man dog bemærke, at kirkens geografiske beliggenhed i sognet er ret central, og fordums tider - dengang kirken oprindelig blev bygget, og da den blev genopført i 1760'erne - var den da også beliggende tæt på hovedparten af sognets beboere, idet den daværende landsby, Tyrsting by, dengang lå lige syd for kirken - imellem kirken og den nuværende Tyrstinggård. 

Alle byens bøndergårde var, som næsten al fast ejendom i Tyrsting sogn på den tid, underlagt Mattrup og blev drevet af fæstere, og disse gårde blev i midten af 1800'tallet nedbrudt, hvorefter jorden blev samlet under den nyopførte Thyrstinggård, også ejet af Mattrup Gods. Kun et par af husene fra dengang er blevet liggende på deres oprindelige plads

Tyrsting kirke fik søndag d. 27. sept. 2020 indviet deres nye messehagel. 
Hagelen er udført af kunstnerparret Inge-Lise og Flemming Bau, der har vævet flere hundrede messehageler til kirker rundt om i landet.
Parret har arbejdet på messehagelen til Tyrsting kirke gennem et års tid og nu er det på plads i kirken og kan ses ved hver højmesse i kirken.

Her til højre billeder af messehagelen og fra indvielsen. Derudover et billede fra kunstnernes værksted under processen.
Klik for større billeder.

Om messehagelen og arbejdet med fremstillingen skriver kunstnerparret:

Tyrsting Kirkes nye messehagel

Tyrsting Kirkes menighedsråd har valgt den grønne farve til kirkens messehagel. Grøn er den liturgiske farve der bruges flest gange gennem hele kirkeåret. Håbets og vækstens farve kaldes den, og ord som grøde, frodighed, lys og mildhed karakteriserer periodens temaer. Vi har valgt at bruge farvens symbolværdi som udgangspunkt.

Som grundfarve til haglen er valgt en mørk, blågrøn farve, der ikke konkurrerer med præste- og degnestols mørke gråbrun-grønlige farve. På både ryg og front lysner farven og bliver klarere og frodigere.

Ryggen

Motivet er opbygget som et bladhang, der i sin komposition er inspireret af de levende og asymmetriske former i altertavlens vinger i rokoko-stil.

Fronten

Altertavlen er øverst forsynet med treenighedssymbolet, den ligesidede trekant. På messehaglens front har vi valgt et af de andre treenighedssymboler, et lysende trekløver, da det understreger budskabet i den grønne liturgiske farve.

Arbejdet med messehaglen

For at kunne arbejde så frit som muligt og undgå at skulle gå på akkord med farveafstemningen til kirkerummets øvrige farver, indfarver vi alt garnet selv. Vore messehagler væves på silketrend for at gøre stoffet blødere og mere krølfrit. Indvævningen sker med norsk spelsau-kamgarn, der er mere glansfuldt og stærkere end andre uldgarner. Frontens trekløver er billedvævet i hør.

Hele rygmotivet med bladene er fremstillet ved hjælp af en speciel akvarelbemaling af opspændte islætstråde før indvævningen. Derved opnås en diffus, levende og transparent virkning.

Monteringen af haglen foregår på eget værksted, med foer af kinesisk Shantung silke.

Inge-Lise og Flemming Bau