Billeder fra Renovering af Klovborg Kirke
Nederst her på siden kan ses henholdsvis billeder fra HALMKIRKEN i Klovborg og fra renovering af Klovborg kirke samt af gravhvælvingen under koret i Klovborg kirke.
Sogneudflugt 2023
Årets udflugt gik til den smukke kirke i Gødstrup Regionshospital. Der blev fortalt om projektet med den meget flotte udsmykning og om kirkens rolle i hospitalet.
Klik på billederne for at se dem større.
Klovborg Halmkirke 2002
I september 2002 fik Klovborg en ny kirke!
Alle foreninger, skolen, børnehaven m. fl. gik sammen om at bygge en stor kirke i årets høst af halmballer og kirken blev indviet - og kun brugt den ene gang - den 29. september. Der blev holdt gudstjeneste og barnedåb, hvorfor "kirken" også er oprettet i den officielle kirkebog.
Selve kirken blev tegnet af en FDF-leder, der var bygningskonstruktør men stort set alle i byen var på en eller anden måde involveret i projektet.
Se billeder her - klik på dem for at se dem større.
Og læs i forskellige blade om projektet.
Sydlige kirkemur renoveres 1991
I 1991 blev hele den sydlige mur samt noget af østmuren ved Klovborg kirke renoveret. De yderste sten var gennem årene blevet "skubbet" udad, så der var fare for at de ville falde ud. Derfor blev muren pillet ned - sten for sten - og nummereret for efterfølgende at blive sat op igen på en sikker måde.
Renoveringen berørte ikke brugen af kirken, der var åben under hele processen.
Klik på billeder for at se dem større.
Gravhvælvingen under koret i Klovborg kirke
I forbindelse med reparation af kirken i marts 1989 blev der foretaget en inspektion af gravhvælvingen under kirkens kor.
Der er ikke normalt adgang. For at komme derned måtte noget af soklen fjernes.
For mere uddybende information henvises til Nationalmuseets bog om Klovborg Kirke.
Klik på billederne for at se dem større.