15/08/2026 0 Kommentarer
Sogneaften med temaet Ansgar v/Niels Arne Pedersen
Sogneaften med temaet Ansgar v/Niels Arne Pedersen

Hvem var Ansgar, og hvordan er han blevet forstået igennem Danmarks historie frem til i dag? Det vil foredraget belyse.
I år er det 1200 år siden benediktinermunken Ansgar begyndte sit arbejde for at omvende vikingetidens danskere til kristendommen, der snart også blev udstrakt til svenskerne. Bag Ansgar stod kirken og kejseren i Frankerriget, og Ansgar var en visionær personlighed, der blev inspireret af syner og drømme.
Selv om hans arbejde var fyldt med modgang, og resultaterne var meget begrænsede, ser det alligevel ud til, at de to menigheder, som han grundlagde, fortsatte med at eksistere i de omtrent 100 år der gik, før den danske konge, Harald Blåtand, lod sig døbe, og hele landet gik over til kristendommen.
Senere i middelalderen overdrev man Ansgars betydning og tænkte sig, at han allerede havde døbt danske konger. I kirkens liturgi blev han fejret som Danernes Apostel. Enkelte personer blev opkaldt efter ham, således en mand der boede her, i Gribstrup i Klovborg sogn i 1455.
Alle er velkomne. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.
Kommentarer